Where: Filmhuset, Gothersgade 55 – Bio Asta (in the basement)
When: May 31st 16.30-18.30
Why: Because the true method of knowledge is experiment*

Program:
16.30: Welcome
16.35: Leigh Alexander: Experiment!
17.35: Beer and mingling – and the possibility to play experimental games from Pippin Barr, Knapnok Games, and Die Gute Fabrik

A long cycle for traditional consoles coupled with a revolution in new mobile, social and online platforms has not only created opportunities for never before-seen kinds of games, but it’s also created an environment where we have the luxury to revisit and reinvent familiar adventure and storytelling games for entirely new audiences. There’s now so many other things we can do in the world of game development besides “better, faster and more” technology, and many of today’s experimental designers, armed with more experience and education than ever, are pushing the envelope in their own way. Leigh Alexander looks at how the climate is shaping up, the factors in play, and at opportunities to forge new trails across an exciting frontier – and also advises designers at all levels on how to communicate their visions to the games media and community.

As this is the 10th SpilBar, we celebrate the anniversary after the talk with beer as always and games by Pippin Barr, Knapnok Games, and Die Gute Fabrik.

About Leigh Alexander

Leigh Alexander covers the art and business of video games at Gamasutra, and writes a monthly column on the culture surrounding games and gamers at Kotaku, as well as a monthly column on industry issues at EDGE Magazine. She is editor of the games section at NYLON Guys magazine, maintains her Sexy Videogameland weblog and is a contributor to Thought Catalog, where she often focuses on the social media and internet culture landscape. Her work has appeared in Slate, Variety, the Los Angeles Times, Paste and a host of other publications, and she frequently speaks at events on the business and design of social media and the intersection of interactive design with the real world.

Read more here: http://english.dadiu.dk/invitation-spilbar-x-experiment

About SpilBar:
SpilBar is a bimonthly event, where everyone in or close to the computer games industry can meet and mingle. The meetings always start with a talk and end with a drink.
SpilBar is initiated by Kristine Ploug from DADIU and Thomas Vigild from The Danish Game Council (Dansk Spilråd). SpilBar is organized in collaboration with IGDA, Unge Spiludviklere, Spilordningen, and Computerspilzonen.

Everybody is welcome and no sign-up needed.

* William Blake

Unmanned

http://politiken.dk/tjek/digitalt/spil/ECE1557526/tjek-her-er-det-mest-realistiske-krigsspil-til-dato/

Drop.

http://politiken.dk/tjek/digitalt/spil/ECE1578672/fredagsspillet-musikalsk-boldspil-med-sandkasse/

Samorost 1+2

http://amanita-design.net/samorost-1/

http://amanita-design.net/games/samorost-2.html

Little Wheel

http://blog.politiken.dk/klik/2011/12/08/8-kliks-julekalender-spil-little-wheel/

Understanding Games

http://blog.politiken.dk/klik/2011/12/21/21-kliks-julekalender-spil-understanding-games/

Everyday the Same Dream

http://blog.politiken.dk/klik/2011/12/24/24-kliks-julekalender-spil-everyday-the-same-dream/

The Company of Myself

http://blog.politiken.dk/klik/2011/12/23/23-kliks-julekalender-spil-the-company-of-myself/

Gap Monsters

http://blog.politiken.dk/klik/2011/11/11/fredagsspillet-gap-monsters/

One & One Story

http://blog.politiken.dk/klik/2011/10/28/fredagsspillet-one-and-one-story/

Windosill

http://blog.politiken.dk/klik/2011/12/01/1-kliks-julekalender-spil-windosill/

ClickPlay 1-3

http://blog.politiken.dk/klik/2011/09/16/fredagsspil-clickplay-1-3/

Questionaut

http://blog.politiken.dk/klik/2011/09/23/fredagsspillet-questionaut/

Wonderputt

http://blog.politiken.dk/klik/2011/08/26/fredagsspillet-wonderputt/

Bib-Bip-spillene i browserudgaver

http://blog.politiken.dk/klik/2011/03/25/fredagsspillene-bip-bip-spillene-er-tilbage/

Hello Worlds!

http://blog.politiken.dk/klik/2011/12/15/15-kliks-julekalender-spil-hello-worlds/

Portal The Flash Game

http://blog.politiken.dk/klik/2010/05/13/hent-spilperlen-portal-gratis/

Closure

http://blog.politiken.dk/klik/2011/12/07/7-kliks-julekalender-spil-closure/

Shift-spillene

http://blog.politiken.dk/klik/2011/12/22/22-kliks-julekalender-spil-shift-serien/

…But That Was Yesterday

http://blog.politiken.dk/klik/2011/12/10/10-kliks-julekalender-spil-but-that-was-yesterday/

Trauma

http://blog.politiken.dk/klik/2011/12/11/11-kliks-julekalender-spil-trauma/

 

Loved

http://blog.politiken.dk/klik/2011/12/18/18-kliks-julekalender-spil-loved/

Electric Box 2

http://blog.politiken.dk/klik/2010/12/17/fredagsspillet-electric-box-2/

Listen er udarbejdet af Thomas Vigild, og var et led i Dansk Spilråds kursus “Introduktion til Spilsæsonen 2012″ i regi af Bibliotekarforbundet. Den repræsenterer derfor udelukkende skribentens holdning, og ikke den samlede forening. Linksene er til Thomas Vigilds nu lukkede Klik-blog på Politiken. 

Spildigte

Se også denne offentlige liste over gode browser-spil eller “spildigte”, der med fordel kan bruges i f.eks. dansk-undervisningen under tekst-analyse og digte. Listen her er udarbejde af Mathias Poulsen og Thomas Vigild.

Windosill – en levende billedbog (iPad)

Max & The Magic Marker (iPhone/iPad/Windows Phone) – platformsspil du tegner selv

Jetpack Joyride (iPhone/Android) – en-knaps actionspil

Where´s My Water (iPhone/Android) – dirigér vandet ned til krokodillen

Fingle (iPad) – Kluddermor for fingre. Godt dating/samarbejde-spil

Minecraft (iPhone/iPad) – Kreativ sandkasse-spil

Scribblenauts Remix (iPhone/iPad/Nintendo DS) – Skriv hvad du vil for at løse gåderne (kun engelsk)

Isle of Tune (iPhone/iPad) – Lav din egen by, og komponer samtidig musik

Vendespillet (iPhone/iPad) – Klassisk gratis vendespil til de mindste

Pigs in Trees (iPhone/iPad) – Forsvar dit træ mod de angribende fugle

World of Goo (iPhone/iPad) – Red “Goo”-bolde ved at bygge levende strukturer

Draw Something (iPhone/iPad/Android) – Tegn & Gæt

Storylines (iPhone/iPad) – Den klassiske hviskeleg sat på tegnespil. Bedst i samme rum.

Axe in Face (iPhone/iPad) – Beskyt din blomstermark mod fremstormende vikinger.

Peggle (iPhone/iPad/Android) – Skyd bolde efter “pinde”.

Sr. Mistu (iPhone/iPad) – Led en blind mand gennem forhindringer ved at tegne på skærm

Matemaslik (iPhone/iPad) – Suverænr dansk matematikspil til visuelle/gøre børn

Hey That´s My Fish (iPad) – Solidt brætspil for børn – 1-4 spillere

Blokus (iPad) – Klassisk brætspil, der fungerer godt på iPad

iStopMotion (iPad) – lav egne stop-motion-film

Strip Designer (iPad) – lav egne tegneserier

Tegneblok / Drawing Pad (iPad/Android) – det bedste tegneblok til børn til tablets

Listen er udarbejdet af Thomas Vigild, og var et led i Dansk Spilråds kursus “Introduktion til Spilsæsonen 2012″ i regi af Bibliotekarforbundet. Den repræsenterer derfor udelukkende skribentens holdning, og ikke den samlede forening.

Det danske Spilmuseet i Ikast kan stå over for lukning.

Where: Filmhuset, Gothersgade 55 – Bio Asta (in the basement)
When: March 29^th 16.30-18.30
Why: Can’t we all just get along?

Women are widely discussed both as game developers, game characters, and game players. For SpilBar 9.0 we will focus on the latter: Women – and girls – as players.
As players, women and girls are assumed to account for half of all games played. But why are there so few female game developers, how are women portrayed in games today, and are women and girls playing different games than boys and men? Should we design games for women and girls directly? And if yes, how do you do so without resorting to stereotypes and what is – in negative terms – called to ‘pink it or shrink it’?

SpilBar has asked three game developers to talk about women and girls. Claus Lykke Jensen from MovieStarPlanet talks about how they designed a universe for kids – boys and girls – and ended up with something loved predominantly by girls. Jimmy Marcus Larsen from Cego has successfully designed casual games for women in a long time and will hand out his tips and tricks.
Finally Dajana Dimowska from KnapNok Games will tell her personal story and let us know why she does not believe in segregating girls as a target audience.

At the end we will have time to debate – and at the very end: beer as always!

Program:
16.30: Welcome
16.35: Claus Lykke Jensen, MovieStarPLanet: Designing games for girls … and boys
16.55: Jimmy Marcus Larsen, Cego: A handful of proven tips for designing games women will play
17.15: Break with coffee
17.35: Dajana Dimovska, Knapnok Games: My personal history and why I don’t believe in designing games for girls
17.55: Debate
18.30: Beer and mingling!

Read more about the speakers here: http://english.dadiu.dk/invitation-spilbar-9-0-women

About SpilBar:
SpilBar is a bimonthly event, where everyone in or close to the computer games industry can meet and mingle. The meetings always start with a talk and end with a drink.
SpilBar is initiated by Kristine Ploug from DADIU and Thomas Vigild from The Danish Game Council (Dansk Spilråd). SpilBar is organized in collaboration with IGDA, Unge Spiludviklere, Spilordningen, and Computerspilzonen.

Everybody is welcome and no sign-up needed.

Læs mere herunder.

Jesper Krogh Kristiansens blog

Julie Horups blog

Where: Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København K
When:  Thursday, January 26th, 17-19
Why: Because games are for real

Everybody plays games – from physical games like Solitaire, Bridge and Chess to digital ones like Wordfeud, Angry Birds, Skyrim and Farmville.

When playing the experience and emotions are real – even if the game is not. And now game designers and artists all over the world are challenging the space around the game with physical games like Johan Sebastian Joust, B.U.T.T.O.N., Fingle and the game experiences at the Space Invaders exhibition at Nikolaj Kunsthal in Copenhagen.

But what happens in the meeting between game and life? Why does the game feel real and how?

We have asked a bunch of artists and game developers from The Netherlands and Denmark to share their perfect gaming moment – either one they have already experienced or one they imagine to experience in the future.
The style is ‘Pecha Kucha’ or microtalk where each speaker gets 20 x 20 seconds (and 20 slides) to present.
Join us for Spilbar 8.0 hosted at Nikolaj Kunsthal in the middle of the interactive exhibition Space Invaders.

Program:
17: Welcome
17.05: My favorite gaming moment. Talks by Bojan Endrovski (Game Oven Studios, Fingle), Marieke Verbiesen (artist),  Nils Deneken (Die Gute Fabrik), Søren Lundgaard (DADIU), Christian Fonnesbech(Transmedia expert), and Rami Ismail and Jan Willen Nijman (Vlambeer). 

18.00: Break
18.30: Debate – chaired by Thomas Vigild, Games editor at Politiken
19.00 Mingling with beer – sponsored by the Dutch Embassy

Read more about the speakers here: 
About SpilBar:
SpilBar is a bimonthly event, where everyone in or close to the computer games industry can meet and mingle. The meetings always start with a talk and end with a drink.
SpilBar is initiated by Kristine Ploug from DADIU and Thomas Vigild from The Danish Game Council (Dansk Spilråd). SpilBar is organized in collaboration with IGDA, Unge Spiludviklere, Spilordningen, and Computerspilzonen.
SpilBar 8 is organized in collaboration with Nikolaj Kunsthal and the Embassy of the Kingdom of the Netherlands.

We have invited a bunch of Danish and Dutch game developers and artists to tell us about their favorite gaming moment – either one they have already experienced or one they imagine to experience in the future.

The style is microtalk or ‘pecha kucha’, where each speaker gets 20x 20 seconds. After the talks, the Dutch Embassy bought Heineken for everyone!

Save the date – we will be back with more info in January.

Et praksisfællesskab er i den forbindelse et fællesskab vi kan finde udenfor skolen, hvor mennesker med forskellige færdigheder,
erfaringer og holdninger kommer sammen for at løse en opgave. Et eksempel på et praksisfællesskab kan være en avisredaktion, en byggeplads eller – i historisk lys – et af Christian 4’s orlogsskibe.

Der findes forskellige spil, der simulerer sådanne praksisfællesskaber, fx spil som Zoo Tycoon, hvor spilleren skal opbygge en rentabel zoologisk have, hvor dyrene får de rette levebetingelser og gæsterne med glæde donerer penge til projektet. Selvom der er tale om en reduceret virkelighed,
der tydeligvis udspringer fra en anderledes kulturel kontekst (den amerikanske), så kan simuleringen fungere i undervisningen. Eleverne kan påtage sig rollerne som dyrepassere, skrive blog om deres dag, samle viden om de forskellige dyr i fagbøger og så videre.

Her bruges simuleringen som ramme – nærmest som en temauge, hvor eleverne bare ikke selv opbygger deres købmandsbutikker og handler med hinanden, men i stedet bruger computerspillet som simulering.

Man kan imidlertid ikke komme udenom en væsentlig udfordring: tiden. Det tager nemlig lang tid at spille de kommercielle spil – og lang tid at mestre dem. Hvis alle elever skal have lige muligheder, vil nogle elever med andre ord have brug for god tid til at spille, fordi de ikke kender spillene på forhånd. Endelig er det ikke alle elever der bliver indfanget af spillets univers, hvilket betyder, at det kan være en større opgave at komme igennem et spil, end det er at læse en roman.

Heldigvis er der derfor ved at dukke læringsspil op, der forholder sig til computerspil på samme måde, som skolens øvrige didaktiske tekster
forholder sig til romaner og fagartikler. Serious Games Interactive har med serien Playing History givet det bedste bud (Playinghistory.eu). Her er det netop den simulerede praksis, der bærer historien frem ved hjælp af forskellige spilelementer. Og endda i en kort, skolevenlig form.

I mit tidligere indlæg tog jeg fat på den (manglende?) forståelse af spil som et kulturelt fænomen. Nu vil jeg tillade mig at kaste et kritisk blik på den kategori af spil, der vil lære os noget. Jeg er meget optaget af game based learning, og hele idéen om, at spil bør udgøre ligeværdige og legitime redskaber i forskellige undervisnings- og læringssammenhænge. Jeg har gode erfaringer med flere forskellige læringsspil, som jeg har eksperimenteret med i praksis, men der er imidlertid nogle fundamentale udfordringer, som vi er nødt til at forholde os til før vi kan gøre os forhåbninger om at se nogen større udbredelse.

Hvorfor egentlig læringsspil?

Hvis man skærer ind til benet, så drejer det sig alt sammen om, at man uvilkårligt lærer noget, når man spiller computerspil. Forskere og spildesignere peger endda på, at det netop er det at lære og mestre spil, der rummer den største del af spillenes fascinationskraft. Som mennesker elsker vi udfordring, læring og mestring, når bare det foregår i en sammenhæng, hvor vi forstår hvorfor vi gør hvad vi gør. De gode spil skaber en kontekst, hvor læring giver mening; vi lærer det, der kræves for at overvinde spillet.

Hvad skal barnet hedde?

Èn uklarhed opstår allerede ved navngivningen af den type spil, der fokuserer på læring. I mange år talte man om edutainment, men de fleste har efterhånden bevæget sig væk fra det begreb. Det skyldes nok især, at de fleste edutainment-titler mildest talt ikke har formået at indfri det læringspotentiale, som de gode underholdningsspil har stillet os i udsigt. Edutainment-titlerne er typisk yderst simple og ofte med adskillelse af det, spillet vil have spilleren til at lære og selve spillet. Her er typisk tale om quizzer, stave- og regnespil osv.

Som en slags modreaktion bruger andre begrebet serious games, som egentlig er et ældre begreb, men som først for alvor er blevet taget i brug i relation til computerspil i løbet af de senere år. Her bredes paletten ud, idet serious games almindeligvis bare opfattes som spil, der vil opnå andet en ”bare” at underholde. Meget tyder på, at de fleste udviklere af serious games orienterer sig (lidt) mere mod de gode computerspil, hvor læring gøres til en mere implicit del af det at spille.

Uanset betegnelsen, så drejer det sig jo groft sagt om spil, der skal facilitere læring. Tillad mig derfor for nemheds skyld at kalde dem ”læringsspil”.

Hvorfor hader folk læringsspil?

Den grundlæggende intention med læringsspil er både sympatisk og velunderbygget, men alligevel har læringsspil mange modstandere, og i mange tilfælde forstår jeg så udmærket kritikken, som forekommer fuldt ud berettiget.
”Læringsspil er jo ikke rigtige spil”, siger mange. ”Læringsspil er kedelige”, siger andre.

Grafik og lyd er ofte forholdsvis simpel, men det er ikke det centrale problem. Man kan koge det ned til, at de fleste læringsspil ganske enkelt ikke er gode nok som spil. Det skyldes nok især, at der hos mange spiludviklere opstår en forvirring omkring spillets fokus: Handler det her om læring eller om spil? Mange læringsspil falder i den første grøft, og så propper man en masse eksplicit læring ind i spillet, uden at skele til, om spillet overhovedet kan bære byrden. Hvis ikke der er balance mellem spil og egentligt læringsindhold, så vælter læsset, og vi får en lærebog pakket ind i mere eller mindre smart grafik.

Imidlertid er der vel slet ikke noget modsætningsforhold mellem ”spil” og ”læring”? Spil forudsætter jo netop læring for overhovedet at kunne spille spillet, og kunsten må være, at minimere diskrepansen mellem det, vi skal lære for at spille, og det faglige indhold, spillet vil have os til at lære.
Uanset hvad forklaringen er, så støder vi konstant på adskillige forhindringer, når den udbredte holdning er, at læringsspil er uinteressante og ubrugelige.

For det første vil de fleste undervisere (og elever) givetvis nikke genkendende til den problemstilling, at de fleste læringsspil simpelthen ikke er interessante nok. Ofte er der meget tekst, og selve spillet minder næppe meget om de gode spil, der gjorde det interessant at beskæftige sig med læringsspil i første omgang. Som konsekvens er der kun begrænset opmærksomhed på læringsspil som relevant læringsressource (der er imidlertid selvfølgelig også andre forklaringer).

For det andet vil et stort antal spiludviklere slet ikke beskæftige sig med læringsspil, hvilket formentlig bl.a. skyldes det mildest talt blakkede ry, som genren har. De fleste spiludviklere vil garanteret helst ”bare” lave gode spil, og her er kassen med læringsspil ikke ligefrem fyldt til randen med gode eksempler. En anden problemstilling, der ofte fremhæves, er den spinkle økonomi. Der er ganske simpelt ikke tilstrækkelige ressourcer til at udvikle spil primært til brug i uddannelsessektoren. Det skyldes formentlig dels det første problem, nemlig at der i uddannelsessektoren ikke er nogen stor tillid til læringsspil, og derfor heller ikke nogen overvældende efterspørgsel. I tilgift er det danske marked næppe i sig selv voldsomt interessant, så der skal tænkes internationalt fra starten.

Hvordan kommer vi videre?

 

Valves Gabe Newell gav tidligere på året en voldsom opsang til alle de spiludviklere, der beskæftiger sig med læringsspil:

It seems like a lot of the software that is developed is not very good. I hate the fact that a lot of people use the fact that they’re targeting the educational market as an excuse for not working as hard as people who are trying to build commercial software

Først og fremmest pegede Newell på, at læringsspil i sin essens er spil, og at ambitionsniveauet for denne type spil bør være på niveau med de kommercielle underholdningsspil. Newell påpeger også, at læringsspil ikke adskiller sig fra ”almindelige” spil – alle spil er læringsspil. Spørgsmålet er udelukkende, i hvilken retning læringen bevæger sig – hvad er det man lærer? Afslutningsvis pegede Newell på én af de løsningsmodeller, der måske kan føre til bedre læringsspil; en stærkere kobling mellem udviklere af underholdningsspil og læringsspil:

”It seems like the people who make good games should be thinking harder about the educational capacity of what they do, and the people who are in the educational space should do everything they can to build better games than we do”

Valve forfølger i øjeblikket selv denne intention med deres ”Learn With Portals” projekt, hvor de bl.a. udvikler redskaber til Portal 2, der skal gøre det nemmere at inddrage spillet i undervisningen, og fx opstille eksperimenter i fysik.

Svenske Mojang deltager i et lignende projekt med deres fantastiske indie-succes ”Minecraft”, idet de samarbejder med en gruppe undervisere om ”MinecraftEdu”:

“The game is being used to teach more than just computer skills. It easily lends itself to science, technology, engineering and math explorations (STEM). But beyond that, language teachers are strengthening communication skills, civics teachers are exploring how societies function, and history teachers are having their students recreate ancient civilizations.”

Hvad nu hvis alle spiludviklere, store som små, indie eller ej, altid overvejede mulighederne for at udvide deres spil med en ekstra dimension ved også at gøre spillet relevant i et undervisningsperspektiv? Det kunne fx være authoring tools, mods, ekstra baner, relevant supplerende materiale osv.. Hvorfor skulle spiludviklere gide gøre sig det besvær? De adresserer et andet marked, og der kan dermed være et økonomisk incitament. Samtidig kunne det betragtes som en CSR-relateret aktivitet, spiludviklere kan bruge til at positionere sig særligt gunstigt som socialt bevidste virksomheder.

I forlængelse heraf, kunne man så forestille sig en platform, der faciliterer samarbejde mellem alle relevante interessenter? Sæt spiludviklere, forskere, undervisere o.l. sammen, lad dem brainstorme og konceptudvikle i fællesskab? Lad udviklingen af spillene foregå i tæt dialog og i fortløbende samarbejde med undervisere og elever?

Hvad skal der til, for at vi alle kan tale om læringsspil med oprejst pande og uden at skulle undskylde noget for nogen? Hvordan kan vi gøre læringsspil til en alment anerkendt, respekteret spiltype?