Hvor troværdig er spiljournalistik og anmeldelser? Hvilke medier kan man “stole” på og, hvilke er for længst blevet gift med distributørerne af spil? Temaet kommer ofte op, men det er ikke overraskende svært at finde konkrete og håndgribelige beviser, der en gang for alle frikender eller knalder spilmedier.
Men nu er der kommet gang i debatten igen i Norge, hvor EA med den snarlige lancering af Battlefield 3 har udvalgt tre medier, der får tidlig adgang til spillet. Det er i sig selv ganske normalt, men det der har fået Norsk Spillkritikerlaug (Norges pendant til Dansk Spilråd) op ad stolen er et spørgeskema, som EA sendte med ud sammen med den tidlige adgang til spillet.
Kan du lide konkurrenten?
Dette anser Spillkritikerlauget som et forsøg på at kontrollere anmeldelsen af produktet fra udgiverens side.
- Spillkritikerlauget
I spørgeskemaet skal medierne svare på, hvem der anmelder spillet, om vedkommende er fan af ‘Battlefield’-serien og hvilket forhold han/hun har til hovedkonkurrencen ‘Call of Duty’. Der spørges også om anmelderen glæder til til ‘Battlefield 3′.
“Dette anser Spillkritikerlauget som et forsøg på at kontrollere anmeldelsen af produktet fra udgiverens side. Spilkritikerlauget ønsker at mine dine medlemmer om, at sådan et forsøg på at få indblik i og kontrol over mediets vurderingsproces er en overtrædelse af presseetikken” siger formand Jon Cato Lorenzen.
Samtidig har NRK (Norges svar på danske DR) nægtet at anmelde spillet, fordi de ikke er udvalgt blandt de tre medier, der modtager det tidligt.
“Vi vil ikke boycotte det, men vælger bare ikke at anmelde det. Det er årets mest interessante og eftertragtede computerspil, men hvis vi ikke får mulighed for at udarbejde en redaktionel anmeldelse og vurdering af spillet på linje med andre norske medier, så mister det så meget nyhedsværdi for os, at vi vælger at løse det redaktionelt på andre måder” siger Roy Strømsnes, redaktionschef på online-redaktionen i NRK P3 til Dagbladet.
EA Norge erkender over for Dagbladet.no, at udsendelsen af spørgeskemaet var en “menneskelig fejl”, men undlader at gå i dybden med intentionen bag overhovedet at udarbejde sådan et skema til de norske medier. Samtidig forklarer det, at det er helt normal procedure at udvælge enkelte medier til at få tidlig adgang til spillene baseret på bl.a. læsertal og deres hidtidige dækning af spillet.
Pas på “eksklusive” aftaler!
Også her i Danmark er det ingen hemmelighed, at visse medier bliver forfordelt, når det kommer til tidlig adgang til spillene, hvilket ikke blot skaber en uheldig skævvridning af konkurrencen mellem medierne, men særligt mistænkeliggør forholdet mellem det “eksklusivt udvalgte” medie og en spildistributør.
Hvis nogle danske medier og spiljournalister har modtaget et lignende spørgeskema fra EA omkring lanceringen af ‘Battlefield 3′ opfordrer Dansk Spilråd dem til at undlade at svare på spørgsmålene, da det er en klar overtrædelse af de presseetiske grænser mellem distributør og medie.
Det er der altså ikke den helt store nyhedsværdi i. Den slags spørgeskemaer har jeg været udsat for i op mod ti år – og det er mit klare indtryk, at vi her i Norden kun oplever en lille brøkdel af den slags i forhold til særligt England og USA. Det er fint nok at problematisere dem og snakke om presseetik og den slags – men det er altså ikke særligt opsigtsvækkende, at en udgiver af et produkt forsøger at sikre sig så gode anmeldelser som muligt.
Det er også meget almindeligt, at der fra centralt hold bliver spurgt om, hvad medier har givet forgængeren, når der fx skal inviteres til tidlige visioner af fortsættelser. Og det ville jeg i øvrigt uden at blinke også selv gøre, hvis jeg sad på den anden side af bordet og skulle maksimere, hvad jeg fik ud af mit PR-budget.
I sidste ende er det jo ikke sværere, end at man bare siger nej til at anmelde produkter og lignende, hvis man ikke synes om betingelserne. Jævnfør vores “tilfælde” med Square Enix og Deus Ex: Human Revolution (som i øvrigt heller ikke var hverken noget nyt eller enestående tilfælde).
Og jeg ville i øvrigt ikke have det fjerneste problem med at besvare sådan et spørgeskema – det har jeg gjort adskillige gange før (og altid med det samme: Selvfølgelig glæder vi os til [X] spil, og selvfølgelig sætter vi ikke en person, der hader genren eller spilserien, til at anmelde det).
Morten, fordi det ikke har en nyhedsværdi, kan det vel sagtens være et emne, som bør tages til debat, når nu det sker igen?
“Det er altså ikke særligt opsigtsvækkende, at en udgiver af et produkt forsøger at sikre sig så gode anmeldelser som muligt.”
Nej, det er det ikke, og det er ganske naturligt. Men bør man som medie finde sig i hvad som helst? Handler det ikke om, at produktet skal vurderes på sine egne præmisser, sådan helt idealistisk?
“Det er også meget almindeligt, at der fra centralt hold bliver spurgt om, hvad medier har givet forgængeren, når der fx skal inviteres til tidlige visioner af fortsættelser.”
Almindeligt ja, men ikke desto mere acceptabelt fra mit perspektiv.
Vil da i øvrigt gerne høre mere om jeres episode med SE og DE: Human Revolution!
@Skovgaard
Nej, det er selv ikke første og sidste gang, men for mig at se bør ingen medier svare på den slags spørgsmål. Det er vel pr-research, som de selv må løbe op og som de får deres løn for. Og hvor mange spilanmeldelser bliver afvist pga. betingelserne? Næppe mange.
Daily Rush har offentliggjort EAs spørgeskema her (http://www.dailyrush.dk/stories/23890/), hvor der bl.a. bliver spurgt om navnet på anmelderen (og han/hendes mail og tlf nummer), erfaring med Battlefield og hvad anmelderens nuværende holdning til spillet er.
Dette er langt langt over grænsen – og ville du udlevere den slags oplysninger Morten?
Sådan et spørgeskema er for mig at se udtryk for en syg kultur i hvordan spildistributørerne bruger og anser spilmedierne. Hvis EA havde et godt spil på hånden, så var der ingen grund til denne fremfærd?
Joeh – men jeg hører så nok bare til dem, der ikke synes, at der er det helt store at debattere. For mig er det ikke et spørgsmål om, at jeg skal “finde mig” i noget. Jeg konstaterer bare, at udgiverne gør, hvad de nu engang synes, er nødvendigt for at sikre sig bedst mulig omtale, og så reagerer jeg proportionelt på det ud fra den tanke, at det er en forhandlingssituation, som jeg generelt i sidste ende står stærkest i (læs: Jeg lader bare være med at skrive om skidtet, hvis det skal være for besværligt).
Jeg har ingen problemer med at vurdere produkter ud fra deres egne præmisser, hvis jeg udfylder et spørgeskema. De to ting har intet med hinanden at gøre (og i mit tilfælde er det som regel mig, der udfylder spørgeskemaet, og en anden, der anmelder …).
I det daglige oplever jeg ganske enkelt ikke den slags småting som nogen stor gene – jeg trækker som regel bare på smilebåndet over dem og bruger undtagelsesvist spalteplads på det (som i tilfældet med Deus Ex – jeg kan lige se, om jeg kan fiske min leder fra dét nummer frem og uploade den her, eventuelt).
Jeg må tilslutte mig Mortens mere pragmatiske holdning. EA er først og fremmest interesseret i at deres produkt lander i så kyndige hænder som muligt. Et par af spørgsmålene er lidt uheldige, da de kan misforstås. Men jeg ser ikke det store drama i deres fremgangsmåde og derfor jeg heller ikke har haft de store betænkeligheder ved at offentliggøre det.
Findes der danske pendanter til GiantBomb og Destructoid – sites som er notorisk umulige at strong-arme fra distributørernes side? Eller er Danmark simpelthen så lille et marked, at konsensus er, at lidt venlig manipulation er acceptabelt når bare man får adgang til en potentiel GOTY-kandidat før alle andre?
Det er jo ganske simpelt. Laver du ikke ærlige anmeldelser, vil du miste troværdighed blandt dine læsere. Derved skyder man sig selv i foden. Det vil de færreste medier være interesseret i på sigt. Så sælger du ud på den konto, rammer det dig tifold.
Derfor tvivler jeg på at der er særligt mange medier, som lader sig “strong-arme” af distributørerne.
@Skovgaard, Sousa
Jeg er helt med på, at EA bare prøver at maksimere deres PR og udsendelser af pressekopier, men hvor går så grænsen for jer? Er det i orden med jer at svare på alle spørgsmål blot I får spillet før tid?
I det hele taget ser jeg det som en temmelig stor mistillidserklæring fra EAs side, da de tilsyneladende ikke mener, at I selv kan finde ud af at sætte kvalificerede anmeldere på sagen. Hvad skal de ellers bruge spørgeskemaet til udover at lade jer vide, at “vi holder øje med jer”?? Det må vel også have en betydning for jeres fremtidige forhold til EA, hvis I undlader at svare på det?
@Binderup
Ikke mig bekendt – ikke nogen, der skilter med det på samme vis i al fald. Men det kunne vi så vist trænge til
/T
Det får heller ikke mig op af stolen, at EA og andre sender spørgeskemaer rundt til landets, og øvrige landes, spilpresse.
På linje med Skovgaard og de Sousa kan jeg godt forstå, at man ønsker at optimere værdien for sine PR-kroner. Det er fint nok, at en publisher/distributør ønsker, at deres produkt bliver anmeldt af en kyndig skribent, da vi desværre oplever eksempler på lidt for mange fan-boy anmeldelser i branchen, hvor man glemmer saglighed og velargumenterede bedømmelser af spillet. Jeg har selv oplevet, hvordan EA blev svinet til i en FIFA-anmeldelse, og fordi anmelderen havde et problem med EAs ‘pengemaskine’, blev FIFA bedømt på denne baggrund – ikke just sagligt. Og hvis man sidder på den anden side af bordet, som EA, kan jeg godt forstå, at man ikke altid er tryg ved spilpressen, da enkelte hardcore gamere hader EA, fordi de ser firmaet som en pengemaskine.
Hvad til gengæld kan få mig halvt op af stolen er, hvis EA kræver personlige oplysninger såsom mailadresse og telefonnummer på anmelderen. Man skal ikke forfølge anmelderen, personligt, for dennes vurdering. Ønsker EA at klage over en vurdering, kan det foregå gennem redaktøren og chefredaktøren, som i sidste ende sidder på ansvaret for indholdet i deres respektive medier.
Skal det være besværligt at anmelde et spil, er jeg også enig i, at man blot kan lade være med at skrive om produktet som NRK har valgt – fin beslutning! I sidste ende er det mediernes eget ansvar at sige fra overfor virksomhederne, hvis de føler et forsøg på kontrol eller manipulation af deres anmeldelser. Så må virksomhederne tage det til efterretning, hvis de føler, det er det værd.
Ok, jeg kan godt forholde mig til jeres (Skovgaards, de Sousas og Nesagers) pragmatiske holdning. De gør deres og I gør jeres. Fair nok. Ingen tvinger jer til noget. Eller hvad?
Jeg kunne snildt tilslutte mig den holdning, hvis udgiverne ikke havde nogen magt overhovedet. Men det har de (desværre) i mange tilfælde i form af reklamepenge. Det gør, at de sidder med nogle gode kort på hånden ved forhandlingsbordet – og det er jo ikke fair play.
Man kan som udgangspunkt sige, at ingen udgiver er tvunget til at sende spil til nogen overhovedet, så ja, det er deres helt eget valg hvem de sender til. Og så må mediet selv købe deres spil. Fair nok. Der hvor det bliver et problem, i mine øjne, og som jeg også har givet udtryk for før, er når andre faktorer som f.eks. reklamepenge begynder at spille ind. Men det hører en anden diskussion til
@Nesager
Jeg giver indrømmet ikke meget for at tage en såkaldt “pragmatisk” holdning her, da der som Jesper skriver er andre bagtanker på spil.
En spildistributør skal bare på ingen måde blande sig i den redaktionelle holdning eller subjektive dækning af et spil – og at prøve at optimere sin PR-satsning på den måde burde give radikalt bagslag med et “nej tak”.
Hvis EA gang på gang oplever at blive svinet til pga. deres størrelse og unfair anmeldelser, tja, så burde det pågældende medie seriøst tage sin redaktionelle linje op til overvejelse og EA selvsagt om de fortsat vil udsende presseeksemplarer til det pågældende medie.
Laurids: Ja da, bl.a. os. Vi har aldrig nogensinde givet efter for nogen form for pres fra en producent eller distributør. Vi anmelder dertil kun det produkt, som læseren kan købe i butikkerne. Præcis af den grund tilstræber vi ikke at være først med anmeldelser.
@ Jesper & Vigild
Det er rigtigt, at spildistributørerne og publisherne er i deres gode ret til at sige pænt nej tak til et annoncetilbud, hvis de ikke føler, at de får valuta for pengene, men dette bør på ingen måde have effekt på den redaktionelle linje – ideelt set.
Givet, nu kender vi selv til en række tilfælde, hvor der har været trusler om annullering af annonceaftaler, jf. sidste sommers debat af Jesper, og vi skal denne slags til liv gennem eksponering af sådanne trusler – det har vi bla. Dansk Spilråd til at eksponere.
Omvendt har jeg endnu at opleve et medie, som må lukke ned på grund af virksomhederne ikke vil annoncere hos mediet, fordi de ikke får den omtale, de tror, de kan købe sig til. Hvis I har eksempler, erkender jeg gerne min uvidenhed.
Samtidigt er trusler mod medierne en meget kortsigtet taktik, fordi den skader virksomheden selv. Hvis man ser på mediernes læserantal og målgruppe, vil det være stupidt at boykotte et medie, hvis det er på grund af én eller to negative anmeldelser. For man afskærmer sig fra at ramme, blot et eksempel, de Sousas 250.000 læsere, der er gamere – og dermed den ideelle gruppe forbrugere at ramme med et reklamebudskab for et spil.
Man kan godt være sure på hinanden for en stund, men langvarigt grudge er dårlig business, da begge parter bliver afskåret fra et potentiel boost af omsætningen – til skade for mediet, virksomheden og forbrugeren.
Lukker mediet ned, mister forbrugeren en informationskilde, mens virksomheden mister en platform at nå til en spiltitels slutbrugere.
Ikke desto mindre er jeg helt enig i, at virksomhederne ikke skal påvirke den redaktionelle linje, men det burde være tilladt for dem at klage til chefredaktører rundt om i landet, hvis de ikke er enige i anmelderens kritik – ytringsfrihed fungerer begge veje. Og jeg er også enig i, at EA ikke skal kræve personlige oplysninger på den enkelte anmelder, da det kan virke som et forsøg på at kontrollere.
Dog finder jeg det helt i orden, at man KAN bede om, at medierne deltager i undersøgelser, uafhængigt af en spilrelease, så man lærer mediet og dets medarbejdere bedre at kende – det er godt PR-håndværk, at man kender sine kunder.
@ Vigild
Jeg uddeler glad og gerne den slags oplysninger, såfremt den pågældende skribent (hvis det altså ikke er mig selv) er indforstået med det. Det er ikke anderledes, end at vi op til en pressetur på et givent spil selvfølgelig bliver opfordret til at sende skribenter, der kender spillet/spilserien/genren og ikke folk, der intet forhold overhovedet har til spillet – det ville jo heller ikke være i hverken læsernes, vores eller udgiverens interesse i sidste ende, kan man sige.
Umiddelbart tror jeg, at både EA og de fleste andre distributører har fulde kontaktoplysninger på mere end 50% af de folk, der skriver for mig, og det har aldrig været noget problem overhovedet. Én ting er på det rent principielle plan at synes, at det er skidt, fordi de så har muligheden for at presse og præge skribenterne; i praksis har jeg imidlertid aldrig oplevet dette – ganske enkelt, fordi de udmærkede folk, der betjener os lokalt her i landet, ikke gør den slags (mod os, i hvert fald). Har du eller nogen andre her oplevet det?
Forskellen er nok bare, at jeg betragter det at sende spørgeskemaer og prøve at “blande sig” som almindeligt PR-arbejde og accepterer, at det nu engang er det, folkene på den anden side af bordet er ansat til: At forsøge at præge de folk, der skal vurdere deres produkter, mest muligt.
Jeg ville uden at blinke gøre det samme, hvis jeg arbejdede med marketing og PR og selv skulle rapportere videre til mine chefer i udlandet for dels at beholde mit job og dels at sikre mit land endnu flere ressourcer og muligheder – og i øvrigt sikre mig, at magtbalancen ift. medierne var i min favør. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at du og alle I andre nok skal være glade for, at jeg ikke arbejder med PR og marketing for en stor udgiver eller distributør – jeg undrer mig faktisk ofte over, at de ikke er mere kyniske, end de er.
@ Jesper
Diskussionen om reklamer/annoncer er bestemt ganske relevant i denne sammenhæng, men den er lige så teoretisk som den anden: Hvis udgiverne ikke gider at annoncere i et medie, så lader de bare være. Så er det så op til mediet, hvor stort et pres det er ift. bundlinjen, og det er ganske givet forskelligt fra medie til medie – hvilket gør det meningsløst at løsrive denne diskusion fra enkeltmedier og føre den generelt.
Som sædvanlig kan jeg bare pege på det antal annoncer, vi har i vores magasin hen over et år – annoncer, hvoraf en stor del i øvrigt kommer lige så meget ud af at ønske om at støtte vores magasin som kanal, som det gør ud af at annoncere for det enkelte produkt. Det er også en vigtig dimension, man skal huske at tænke med ind i forholdet mellem udgivere/distributører og medier – for mig at se er det i sidste ende et samarbejde og ikke en konstant konflikt: Vi har et medie, udgiverne gerne vil være til stede i; udgiverne har nogle produkter og annoncepenge, vi gerne vil have fingre i; og begge parter har det fælles mål, at de gerne vil ud til en masse læsere. Det er jo bare en konstant (og ikke mindst sjov) forhandlingsproces derfra.
–
Jeg reagerede i øvrigt mest på indlægget her, fordi jeg synes, at Spilkritikerlaugets udmelding er en storm i et glas vand – og fordi jeg ikke er enig i Vigilds anbefaling, at man undlader at besvare spørgeskemaer før modtagelse af produkter. Det er for mig at se en helt ikke-eksisterende problematik.
@Skovgaard
Jeg er nu bestemt heller ikke ude i, at en distributør som EA i dette tilfælde skulle finde på at misbruge disse personlige oplysninger, men jeg reagerer mere ud fra et princip om, at hvis man kan, så er anmelderen helst forskånet for direkte kontakt med PR og at blive “præget” som du skriver.
Og så er jeg oprigtigt glad for, at du ikke er arbejder som PR-mand for din holdning til hvad PR skal være er i mine øjne forvaklet
“At forsøge at præge de folk, der skal vurdere deres produkter, mest muligt” er selvsagt alle PR-arbejderes hedeste drøm, men det er bare ikke god PR – det er snarere at svinge over til manipulation og magtmisbrug, hvis du skal præge dem “mest muligt” ved at tage alle midler i brug. For gør du dette står du blot tilbage med en håndfuld logrende spilmedier, der kun bliver i folden, fordi du føder dem annoncekroner, lir og spil før tid. Resten af de mere kritiske spilmedier har for længst sagt fra over for dine spørgeskemaer eller andre aggressive PR-forsøg på at præge deres holdning til et spil. Det gider jeg personligt slet ikke, og det virker direkte modsat på mig, hvis jeg kan mærke den slags pres fra en PR-medarbejder.
En god PR-arbejder er i mine øjne en, der sender spillene, leverer muligheder for interviews, nye kulturelle vinkler på spillene, tryller fede assets frem og generelt assisterer pressen med hvad denne kan, men ellers forholder sig primært i baggrunden uden at forsøge at pådutte medierne en forudbestemt holdning eller “præge dem mest muligt” som du skriver. Så Morten – jeg håber du bliver som chefredaktør
/T
Nu får du jo næsten “manipulation” til at lyde som et negativt ord …
Det er bare det, der grundlæggende er forskellen på os, åbenbart: Jeg mener, at det at forsøge at presse medierne er en væsentlig del af det at lave PR – men nu skal vi selvfølgelig lige definere grænserne for, hvad “at presse” er, for det fik meget hurtigt en mere negativ klang end tilsigtet.
“Pres” er både direkte, aggressive forsøg på at få medierne til at skrive mere og bedre om ting – noget, jeg kun meget sjældent er udsat for efterhånden – men det er da også alt det, vi går og synes er hyggeligt, når vi omgås vores branchekolleger blandt distributører og udviklere.
Det er den sjove glimt-i-øjet-kommentar om, at “Det her spil skal da have 10!”, det er den løse snak om konkurrentens produkter, det er diskussionerne om, hvilke kriterier man anmelder ud fra … det er også alle de positive historier, branchen i årevis har forsøgt at sælge om spillenes gavnlige effekter og andre former for spin. Det er presseturene, som vi alle har været på, hvor vi morer os, drikker løs osv. Alt er mere eller mindre direkte pres – det er som med alle andre relationer en magtbalance.
Men det går selvfølgelig også den anden vej – tryk avler modtryk. Da jeg fik at vide for et par måneder siden, at jeg kunne få Deus Ex: Human Revolution til anmeldelse på den betingelse, at jeg gav det mindst 9/10, nægtede jeg og gav dem en sur leder om det i stedet (og en anmeldelse, der var forsinket en måned – og som i øvrigt gav det 9/10, men på spillets egne præmisser). Det var der i øvrigt indtil flere medier, der enormt gerne ville interviewe mig om – men det afslog jeg, fordi jeg vidste, at det ville blive blæst fuldstændigt ud af proportioner og misforstået.
Jeg kan sagtens sidde som redaktør for et magasin og opbygge en frygtelig masse fornærmelse over det – men jeg er ikke overrasket over, at Square Enix gør det (og de er langt fra de eneste).
Hvis jeg var distributør/udgiver, ville jeg selv forsøge mig med pres af forskellige typer – men jeg ville også sørge for at kende mine medier noget bedre, så jeg var sikker på at få de bedst mulige resultater.
Jeg sidder nu efter ti år som magasinredaktør og har lige akkurat den magt, jeg ønsker at have og forventer at opnå – altså, muligheden for at handle helt frit og ikke blive påduttet noget som helst. Og hvis jeg var distributør, ville jeg da selvfølgelig søge en lignende position, desuagtet hvad journalister og redaktører måtte sidde og synes, at de er berettiget til.
De lokale PR/marketing-folk sidder faktisk i et kraftigere spændingsforhold, end vi gør, fordi de på den ene side har den klynkende, besværlige presse og på den anden side klynkende, besværlige udgivere fra USA, der trækker i to vidt forskellige retninger (sat på spidsen, I know). I mange tilfælde sidder de jo også og synes, at en eller anden idé fra HQ er tåbelig, men hvis det bliver pålagt dem at effektuere den, må de jo bare gøre dét – jf. bemeldte spørgeskemaer.
Vi er helt enige om, hvad der nede på det rent praktiske plan udgør en god PR-medarbejder. Jeg peger bare på, at der er langt mere i dét job end at sidde og sende artwork og interviews frem og tilbage – og at det, der foregår her i Norden, i øvrigt er vand i forhold til, hvad der sker i fx England og USA. Og dertil, at det, der foregår i spilbranchen, blegner fuldstændigt i forhold til, hvad man gør i fx hardware-branchen og bilbranchen. Det er derfor, at jeg – for nu at vende tilbage til udgangspunktet – virkelig ikke kan hidse mig op over noget så uskyldigt og harmløst som et spørgeskema.